Behandlinger

I House of Hair tilbydes et bredt udvalg af behandlinger herunder; klipning, farvning, reflekser, permanent samt farvning af bryn & vipper. Du vil altid blive behandlet professionelt og med dine ønsker i fokus og det er til enhver tid i første prioritet at du føler dig tryg og tilpas under hele behandlingen, og at du er 100% tilfreds når du forlader salonen.

Herunder finder du et udvalg af de behandlinger der udføres i House of Hair.

Babylights

Babylights er fine vævninger der blender ind i håret, og giver et smukt resultat. Babylights kan laves i en så stor del af håret, at de giver en naturlig lysning, eller som highlights som bare giver spil til din egen farvenuance. Babylights er det samme som de gammeldags "highlights" eller "lyse striber".



Balayage

Balayage er en frihåndsteknik, hvor farven bliver påført i sektioner af håret. Ved en Balayage bliver håret lysere på en naturlig måde, idet de lyse highlights starter et stykke fra bunden og der derved kommer en naturlig overgang fra din egen bundfarve til det lysnede hår. Ved Balayage kommer der ikke en markant udgroning, som ved andre farvebehandlinger.


Glossing

Glossing giver som navnet indikerer, en utrolig smuk glans til håret og mere eller mindre nuance, alt efter hvad man ønsker.  En glossing vil gradvist falme ved hver vask. Gloss kan fjerne gule toner i lyst hår og genopfrisker og giver glans til en eksisterende farve i håret. Når en hårfarve begynder at falme efter noget tid, er hårgloss den perfekte måde at genopfriske den kedelige hårfarve på. Der efterlades ingen udgroning ved en glossbehandling.